Bøgedal: No. 300 (endnu en ikke-anmeldelse)

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke vil anmelde Bøgedal, og det fastholder jeg naturligvis. Men derfor kan jeg jo godt skrive om det!

For noget siden skulle jeg købe ølgaver til to kammerater, som havde hjulpet med min flytning. I den altid velassorterede Bagsværd Vinhandel tog jeg modet til mig og bad om to Bøgedal No. 300, som ekspedienten  tidligere havde beskrevet som måske den bedste øl, han havde smagt.

Nu er det sådan, at med Bøgedal ved man aldrig helt, hvor længe et givent nummer er til at få fat i. Hver 'udgave' er af gode grunde meget begrænset i antal flasker, og produkterne kan nærmest pr. definition ikke genskabes - i hvert fald ikke nøjagtigt som den forrige. Og slet ikke No. 300!

Nuvel, skulle jeg have to Bøgedal No. 300, ville det indebære, at der ikke var flere tilbage i butikken. Det må jeg indrømme hensatte mig i en vis tilstand af panik. Tænk, hvis jeg aldrig fik den smagt!? Så ungersvendene fik hver en - i øvrigt rigtigt udmærket - lille kasse med Hornbeer (tror jeg nok), og jeg forlod butikken med min helt egen Bøgedal No. 300.

Da så forleden min gode ven redaktøren, som i den grad kender til godtøl (han har bl.a. gået til hånde ved en lejlighed på Thisted Bryghus, hvor lavastenen skulle sænkes ned i urten - det var varmt, beretter han...), kom forbi på kort visit, ja så skulle Bøgedalen prøves...

Noget af det, der gør Bøgedal No. 300 speciel, er at det er en slags 'reunion' af de to brygmestre Allan Poulsen og Casper Vorting, som i sin tid startede Brøckhouse, men som siden gik hver til sit. Noget andet er, at No. 300 er en blandingsøl! De to øl, der er ført sammen her, er Brøckhouse Vintage 04 og Bøgedal No. 201, begge nogle gamle 'svende'. Dertil er der så kommet noget friskøl baseret på humler som Fuggles, Perle og Northern Brewer. Antallet af flasker er meget begrænset og etiketterne er prydet med begge brygmestres signaturer. Så kan der ikke rigtigt lægges meget mere op til et kultfænomen...

Typen er en Mørk Old Ale i flg. etiketten. Well, old kommer jo i hvert fald af, at det er et par vintageøl, der har dannet grundlaget. Men Old Ale er også et begreb i øl-verdenen, som betegner mørke og lidt stærkere ales, end normalt. Der går jo inflation i alting, så det med det lidt stærkere kan for nogen øls vedkommende ikke rigtigt holde... Men måske er det en fortolkning af det spiritusholdige, honningsødede og lidt mere omhyggeligt producerede godtøl, man serverede på gårdene i gamle dage, når der kom fremmede?

Bøgedal No. 300 er en oplevelse. Når man hælder den op og sætter næsen i glasset, tænker man porter. Det gør man også, når man hælder den i munden - i hvert fald til at starte med. Men efterhånden som portersmagen fader ud, er der den rare smag af ale tilbage som eftersmag. Øllen har skarphed, bitterhed, men også porterfløjl i munden. Meget spændende, meget, meget spændende.

Jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg med Bøgedal No. 300 har været med til at opleve noget specielt. Jeg har altså også gemt flasken...