tirsdag den 27. november 2012

Brew Dog: There Is No Santa

(Bonusøl nr. 2)

Faktisk er denne øl købt på udsalg efter jul 2011. Og strengt taget er den for gammel i flg. datostemplet. Det skal man dog ikke tage så højtideligt, når der er tale om velmaltede, mørke øl, som tilfældet er her. Derfor anmelder jeg den alligevel... Jeg ved faktisk ikke, om man kan købe den i år - bryggeriet har den ikke på deres hjemeside...

Jeg ved heller ikke rigtigt med navnet - jeg mener: det er da meget sjovt med en så radikal proklamation, når man sætter den på en øl, der er så udpræget julet, som tilfældet er. Noget andet - og mere ufrivilligt morsomt - jeg opdagede, kun fordi jeg havde smagt vinter IPA'en kort tid før, er, at de har genbrugt etiketteksten 100% - på nær, at winter IPA er blevet til winter stout. Hele resten af fortællingen er helt den samme...

Men denne gang er der i sandhed tale om en sæsonøl: de har brygget den på kakao og ingefær, og det har givet øllen en meget speciel men også meget delikat smag af ... brunkager! Faktisk er det så markant, at den slet ikke smager af andet. Hverken malt eller humle. Kun brunkager. Rigtigt, rigtigt lækre brunkager, der er tilpas 'friske', fordi de kommer i øl-form.

Jeg sad og fik nogle ret hyggelige billeder af, hvordan man kan lave sin egen: tag en hel pakke brunkager. Knus dem til fint smulder, bland dem med en relativt neutral, klassisk ale, lad det trække en dags tid - og voila! Bortset fra, at jeg forventer, den blanding vil blive noget grødagtig i konsistensen og temmelig flad - hvilket slet ikke er tilfældet her.

Brew Dog: There Is No Santa: 10/10 på Qvistgaards ØLometer! En vaskeægte lille hjælper i, hvad der for nogle er en svær tid at komme igennem...

mandag den 26. november 2012

Brew Dog: Hoppy Christmas

Jeg må med skam melde, at jeg har drukket nogle af de øl, der fremgår af anmeldelsen af Amager Bryghus' Julebryg 2012. Endda uden at tage smagenoter... Men jeg TRÆNGTE sådan! Til noget rart, til noget blødt, til noget varmt i denne voldvåde, voldforblæste, voldhyggelige opvarmning (eller snarere nedkøling) til den rigtige julemåned.

Fra erindringen vil jeg nævne, at Skovlysts Julebryg (mørk ale) ikke har været i mit hus for sidste gang! Stor smag af kanel i en mørk, varm ale - den smagte rigtigt lækkert... Hancocks julede pilsner er altid et besøg værd - om ikke for andet, så for den formidable tjekkiske humle, de anvender og altid har anvendt i deres lækre bryg. Der er her mest af alt tale om en pilsner med lidt ekstra fylde og sødme, men klart baseret på den hancock'ske grundstamme - og den vover de også lige at pille ved!

Ikke at jeg dermed er løbet tør for juleøl - ingenlunde - men alligevel er aftenens smagning en lille bonus-øl til samlingen inden rosinen i pølseenden: Svanekes Julespektakel... Brew Dog er noget så sjældent som et skotsk mikrobryggeri, der i den grad har fundet vej til de danske ganer. Med deres til tider - og med sikkerhed fuldt bevidst - noget overgearede øl, og ikke mindst ditto bagsideetiketter (hvor de ikke holder sig for gode til at skælde kunderne hæder og ære fra), går man gerne til øllet med en vis spænding de første par gange. Men efter at have smagt 3-4 af deres øltyper vil jeg sige, at man roligt kan læne sig tilbage og nyde rejsen ind i den fortryllede og fortryllende verden, som velsmagende øl udgør.

På Hoppy Christmas bliver man ikke skældt ud. Tvært imod: dette er en trøster og støtte til dem, for hvem, julen er lidt af en kamp at komme igennem, og som ind imellem finder sig selv på grænsen (af hvad skriver de dog ikke)... En Vinter IPA kalder de øllen - egnet til at blive nydt ved pejsens buldrende ild - behørigt iført den obligatoriske, hjemmestrikkede julesweater...

Hvad en vinter-IPA egentlig er, har jeg ikke kunnet finde ud af ved at google begrebet. Men jeg er nået frem til den konklusion, at det er et udpræget britisk fænomen - måske fordi de har så meget regn og rusk i vintermånederne, og derfor har brug for noget lidt ekstra at styrke sig på. Men de har kun sjældent sne og frost, som vi kan have det, og som i den grad kalder på porter... Jeg vil derfor formode, at denne lille 'festive pale ale', som de kalder den, har noget ekstra varme i duft og smag. Det kommer dog ikke fra alkoholen, der holder meget beskedne 4,2 % vol.

Jeg så en anmelder på Youtube, der praktisk taget proppede flaskehalsen op i næsen som noget af det første, han gjorde efter at have åbnet den øl, han sad med. Det gav ham naturligvis et meget spontant indtryk, så uden at gå helt så radikalt frem har jeg også 'snuset til halsen', som han kaldte det, og det første, der ramte mig, var en voldsom frugtighed: fersken og ananas - måske ikke det mest efterårsagtige...

Efter at være kommet en tur i glasset (altså øllen), kunne jeg konstatere, at der også var kommet friske, grønne topskud af gran i duften. Også salvie står tydeligt. Man fornemmer også en markant bitterhed, der nok skal vise sig i smagen. I øvrigt er øllet helt pilsnergult og skummet helt hvidt - så ingen overraskelser dér.

Og ja, bitterheden er voldsom i smagen. Og det er frugtigheden også. Det er næsten ren grapesaft, det her... Efter lidt tid i glasset dæmpes grape-smagen og man fornemmer mere almindelige citrusnoter, et mere balanceret smagsbillede, der også levner plads til fyrenåle og appelsinskal (med den hvide hinde på).

Det er en supersjov øl. Den er også rigtigt velsmagende. Men som vinterøl eller juletrøster synes jeg ikke, den egner sig bedre, end så mange andre øl. Den er måske lidt sødere i eftersmagen end en 'normal' IPA fra Brew Dog (f.eks. den såkaldte Punk IPA), men den bringer ikke noget til bordet, der peger i retning af jul - jeg kan sagtens se mig selv drikke denne på terrassen en sommerdag i stedet...

Brew Dog: Hoppy Christmas: 9/10 på Qvistgaards ØLometer.


lørdag den 17. november 2012

Ørbæk: Santa C Ale og Midtfyns Bryghus: Jule Ale

Min gode kollega filosoffen og jeg blev forleden enige om, at der i år er kommet flere af de lysere juleøl som f.eks. juleales på markedet her først på sæsonen. Det kan være, de mørke og tungere tager revanche senere hen, men det kan også være, at udviklingen i udbuddet er udtryk for den stigende anerkendelse hos det ølkøbende publikum af det raffinement, det er muligt at give en ale frem for en f.eks. porter.

Der er ikke noget så morsomt som en lille 'smack down', som amerikanerne på slang'sk vis kalder en sammenligning, imellem to både sammenlignelige og meget forskellige kombattanter. Selvom udtrykket 'smack down' kommer fra den aldeles modbydelige sport wrestling, vil dagens sammenligning af to juleales blive både civiliseret, afdæmpet og frem for alt påklædt.

Ud over, at de to øl i dagens sammenligning synes relativt ens på overfladen, ligger også de to bryggerier nær hinanden - i hvert fald i kilometermæssig forstand: der er under 30 km. fra Ørbæk til Midtfyns - og ca. lige så meget den anden vej.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på de kulturelle afstande på Fyn, men jeg kunne godt forestille mig, der i folks hoveder var væsentligt længere. I hvert fald er der ret stor forskel på bryggerierne på snart sagt alle andre områder:

  • Ørbæk blev grundlagt i 1906, revitaliseret i 1996 - og ved den lejlighed etableret som økologisk mosteri og sodavandsbryggeri. Midtfyns blev derimod grundlagt i 2004 og så sent som 100 år efter grundlæggelsen af Ørbæk begyndte Midtfyns at lave sine egne øl.
  • Midtfyns laver øl. Mange forskellige af slagsen, men altså: øl. Ørbæk laver øl (nå-da-da...), sodavand, juice, cider, saft og smoothies - og sørme om de nu ikke også har single malt whisky og snaps på menuen - i sandhed en alsidig produktion

Om de to øl oplyser bryggerierne respektivt følgende:

Ørbæk om Santa C: "... let men samtidig fyldig julebryg." Og af indholdsfortegnelsen fremgår, at der er anvendt bygmalt, havre, humle, vanilje, appelsin, gær og vand. Dette borger jo nok for en vis lys- og lethed, så lad os håbe, appelsinen og humlen giver noget bitterhed til det lidt søde i havren og vaniljen. 

Midtfyns skriver om Jule Ale: "... old english ale med julens smagsnuancer. Krydret med appelsinskaller, korianderfrø og kardemomme. Resultatet er en jule ale med en fyldig krop og en afbalanceret tør eftersmag." Af indholdsfortegnelsen fremgår dog også, at man både har anvendt bygmalt og hvedemalt. 

Der er således både overensstemmelser og forskelle i udgangspunktet. Da Ørbæk formentlig er den lettere af de to (og i hvert fald mildere med 5,8 % vol. imod 6,8 % vol.), vil jeg starte med den.

Ørbæk: Santa C Ale

Farven på øllet er kun ganske lidt mørkere end pilsner og skummet er knækket hvid. Duft er der ikke meget af. Lige i starten kan jeg kun fange lidt korn, der nok skyldes hveden. Senere - efter et minuts tid - kommer der en snært af våde raksokker, men den forsvinder heldigvis hurtigt igen. Tilbage står en lidt mere tydelig duft af, hvad der bedst kan karakteriseres som 'grød'. Det lyder ufedt, men i dette tilfælde er det det slet ikke. Det er ikke bare kogt korn, det er tilberedt...

Entréen er overraskende mild - næsten fraværende, men så - når øllet rammer smagsløgene inde bagerst i mundhulen - kommer smagsnuancerne. Igen lidt grød, måske lidt appelsin (jeg var nok ikke kommet på det, hvis ikke, jeg havde læst det) og efter et stykke tid ret tydeligt vanilje. Rigtig vanilje, ikke som i færdiglavede industrivaniljekranse. Desuden kommer der efter ca. 5 min. en egentlig surhed på tungen, som jeg ikke rigtigt kan identificere ophavet til. Men så forsvinder smagen - al smagen - hurtigt igen. Eftersmag er der ikke meget af.

Der er måske nok tale om en ale, men så er det af den svage og lidt karakterløse slags. Dertil lidt julekrydderi, men efter min smag alt for lidt. Til mad? Nej, den første bid af snart sagt hvad som helst vil slå den ihjel. Nyd den som aperitif før måltidet eller som en hyggelig hverdagsøl.

Ørbæk: Santa C Ale: 7/10 på Qvistgaards ØLometer. For tynd og med for lidt karakter. Men ikke som sådan en dårlig øl.

---

Midtfyns Bryghus: Jule Ale

Samme farve øl - måske en tand lysere. Samme farve skum. Men i duften har vi fat i noget helt andet her. En markant duft af noget syltet - f.eks. syltede appelsinskalder. Men også en snært af noget parfumeret grænsende til det kunstige. Det må være kardemommen, der er lagt i med rundt hånd. Duften ændrer sig ikke meget over tid, men får en lidt mere dejagtig karakter.

Øllen er decideret sød, grænsende til det vammelsøde. Og med rigeligt med kardemomme i er det lige før, det er for meget. Korianderfrøene synes jeg ikke rigtigt, jeg kan finde. Efter lidt tid samler smagen sig til noget, der minder om hjemmelavede pebernødder, hvor posen med kardemomme er blevet tabt ned i dejen.  Lidt kageagtig... Appelsinskaldsbitterheden er klart til stede i eftersmagen.

Til mad? Jo, det tror jeg nok, men jeg kan ikke helt greje til hvad. Det skal være noget, der er sødt. Men ikke fedt samtidig med - det vil slet ikke virke. Jeg kan faktisk kun se ris-á-la-mande for mig lige nu...

Midtfyns Bryghus: Jule Ale: 6/10 på Qvistgaards ØLometer. Jeg må sige, jeg faktisk ikke bryder mig om den. Den virker konstrueret, overgjort - og så med alt for meget kardemomme. 

Det er Santa C, der er i glasset...

onsdag den 14. november 2012

Bryggerigaarden: Original Julebryg

Yummi! Jeg elsker koriander - og så er der endda et bryggeri, der har puttet det i øllen sammen med andre rare sager som humle, bygmalt og Cassonadesukker, en belgisk urafineret sukker. Sammen med en alkoholstyrke på 7,5 % vol. er der her lagt op til en ordentlig julebamse af en belgisk dubbel-inspireret øl. Og hvem er nu det - som til og med smykker sig med prædikatet "Dansk Håndbryg" og et 'stempel', der siger "ægte dansk mikrobryg"?

Jo, det er ret morsomt: når man troskyldigt følger www.bryggerigaarden.dk (prøv selv!), så havner man lige inde på hjemmesiden for ... Vejle Bryghus! Forklaringen kommer, når man graver lidt i historien (bogstaveligt talt...):

"Bryggerigaarden er fællesbetegnelsen for et bredt udsnit af vejles førende restaurationer. Nogle har eksisteret i mange år, mens andre er helt nye. SevenOaks, Krokowski/Lipstick, Den Knæhøje Bar, Natgrillen, Tortilla Flats, Vejle Bryghus, Remouladen og The Lodge, danner tilsammen navnet Bryggerigaarden."

Nå, så er det ikke helt så eksotisk alligevel. Jeg mener: "Remouladen"!? Og "Natgrillen"!? Hvad skal man snart forvente...?

OK, over til øllen: Mørk ravfarvet øl og beige, ret flygtigt skum. Duften er ikke markant, men det, der er af den, er dejlig humlet; nogle gode olier smører indersiden af næseborene! Smagen er klart til den sødlige side; der er ikke sparet på sukkeret. Der er som ventet også en god skarphed fra nok især alkoholen, men jeg bilder mig også ind, at der er noget humlet bitterhed.

Smagen er ikke kompleks, men kantet, grænsende til det sprittede - sammen med det sukkersøde. Korianderne kan jeg desværre ikke rigtigt finde. Måske lidt 'grønt' i eftersmagen, hvis man virkelig smasker igennem? Hvilket de færreste nok gør til en julefrokost.

Apropos - kan denne øl bruges på et julebord? Jeg ville klart servere den til noget fedtet stegemad, f.eks. flæskesteg, stegt flæsk med løg og æbler eller revelsben. Den vil fint kunne opløse fedtet i maden og samtidig bane sig vej med en sukkersødhed, der kan passe meget godt til f.eks. en marinade til benene eller en let sukret rødkål - for ikke at tale om de brunede kartofler. Men selve julefrokosten ville jeg nok holde den fra.

Bryggerigaarden: Original Julebryg: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Det er en udmærket øl, dog mangler den altså lidt karakter (og koriander)... Men godt gået af Remouladen og de andre i Vejle. I øvrigt synes det at fremgå, at Restaurant Remouladen er et nydeligt sted, der godt kan lave mad, når man kigger nærmere efter på Bryggerigaardens (aka. Vejle Bryghus') hjemmeside...


tirsdag den 13. november 2012

Amager Bryghus: Julebryg 2012

Så så man lige far her tage stridsvognen sydover til det farlige-farlige Metro, der har så stort et udvalg af godtøl, at man risikerer at ryge direkte i gældsfængsel. Og dér, midt i hallen stod så lige en samling juleøl, der alle så rigtigt flinke og rare ud... Det blev til en beskeden udvidelse af sortimentet på ølhylden, og en beslutning om nu at gå 'all in' med juleølsanmeldelser. Jeg har allerede anmeldt nogle få (se selv efter), og de kommende dage og uger bliver det så nedenstående syv stk. ØJ, hvor jeg glæder mig!


Jeg har ingen idé om, hvilken rækkefølge, jeg skal tage dem i, men da jeg tilfældigt greb Amagers som det første 'offer', kunne det jo være alfabetisk efter bryggeriets navn? Nå, lad os nu se - den slags form og struktur interesserer mig dybest set ikke.

Det helt samme vil jeg sige om den fortælling om lagerforvalteren Kurt, der står på etiketten til dagens øl. Enten er det en meget intern joke, som jeg ikke skal forstå, eller også er det noget værre vrøvl, som jeg ikke kan forstå... Hvad jeg derimod forstår er, at der her er tale om noget så spændende som en imperial hvidtøl.

I Gyldendals Store Danske kan man om hvidtøl læse følgende:

"... overgæret ølsort, oprindelig brygget på vind- eller lufttørret malt, som kaldtes for hvidmalt. Ved hjemmebrygning var denne maltningsmetode lettere at styre end kølning, som bestod i en ovntørring, rygning eller ristning af bygmalten (se kølle). Hvidmalten blev brugt i bøndergårdenes bryggerser til langt op i 1800-tallet.

På mange bryggerier brugte man mørk malt til hvidtøllet, som udviklede sig til den mørkt farvede, sødlige og stærkt skummende, alkoholsvage ølsort, vi kender i dag. Enkelte bryggerier producerer en lys hvidtølstype. Mange af de danske bryggerier udviklede fra at være hvidtølsbryggerier til at brygge øl i bayersk stil fra 1850'erne."

At den af Amager så desuden betegnes Imperial må henvise til, at den er stærkere og kraftigere i smagen, end den normale type - altså potentielt en udbalancering af den kraftige sødme, normalt hvidtøl er præget af. Det er ellers en spændende indholdsfortegnelse, man kan finde på flasken: Pilsnermalt, hvedemalt, Carahell-malt ('hell' refererer til, at den er lys (på tysk) - vi er ikke over i dødsmetalmaltene her...), chokolademalt, rørsukker, Glacierhumle, Cascadehumle og amerikansk overgær.

Skal vi tolke lidt på dette, kan vi nok forvente en let bund af de lysere malte som Pilsner og hvede, derpå et lag af karamel- og chokoladesødme, afsluttet med et lille snært citrus - ikke noget voldsomt. Dertil vil jeg så forvente en let snerpen fra de 6,9 % vol., der uden tvivl lader sig mærke... Det bliver spændende, det her!

Farven på væsken er Brown Ale-agtig og uigennemsigtig. Skummet er beige med et udmærket hold. Duften er meget præget af malt. Lidt dej, lidt bagt brød. Ikke så meget andet. Hvis duften er 'simpel' og lidt tung i næsen, er smagen til gengæld rigtigt flot sat sammen. Der er tydelig karamel. Også lidt chokolade bagerst i ganen - som eftersmagen af et godt stykke flødechokolade. Men der er også en tilstrækkelig bitterhed (20 IBU oplyses det på etiketten - og tak for det) og 'sprittethed' til at balancere det sødlige.

Minder duften lidt om en overgjort mikrobryg-stout, er smagen frisk som en lykkelig forening af pale ale og brown ale. Humlen er ikke markant på nogen måde, men man er ikke i tvivl om, at den er der; bundsolid ramme til at bære karamellen og det søde.

En øl til julebordet? Ja så afgjort. Sæt den ind sammen med kødretterne når sild og andet godt fra havet er blevet sat til livs. Og lad den endeligt flyde helt igennem til osten og konfekten - det kan den sagtens bære.

Amager Bryghus: Julebryg 2012: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Duften er lidt en 'turn off', men det glemmer man, straks man sætter glasset til munden.


lørdag den 10. november 2012

Tuborg: Julebryg

Det kan godt være, jeg mest anmelder specialøl - og så specielle er de færreste af dem så alligevel; de kan dog oftest købes i dagligvarebutikker. Men det er altså vigtigt, at man har sine referencepunkter på plads. Og dér er sæsonøl nr. 1 et godt bud: Tuborgs Julebryg. Det er måske den mest solgte sæsonøl overhovedet, og i hvert fald den, der afventes med størst om ikke spænding, så hurlumhej i form af reklamer, specielle arrangementer osv.

Nu er det min klare og faste overbevisning, at der er for meget kulsyre i danske konsumøl. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være sådan, men alt fra helt almindelige discountpilsnere til, ja f.eks. denne julebryg, er så prop fyldt med kulsyre, at man bliver bøvset og kvalm af bare et par stykker, hvis ikke, man behandler dem således:

Skaf et stort, rummeligt glas. Hæld øllen ned midt i glasset, gerne fra stor højde (½ meter er ikke dårligt). Lad det plaske lystigt. Derved opnår du tre ting: kulsyren kommer ud, så du kan drikke noget mere øl uden at blive dårlig i maven, der dannes et udmærket skum hen over øllen - i hvertfald for en stund - og vigtigst af alt: når kulsyrens kunstige surhed forsvinder, kan du faktisk smage øllen!

- og der var mere tilbage i dåsen. Dansk øl kræver plads!
I en Tuborg Julebryg er der bygmalt, hvilket ikke er nogen overraskelse. Det er så til gengæld også den eneste malt, der er i. Godt for det. Hvad der måske er mere overraskende er, at der også er byg og lakrids i. Lakrids er ikke et totalt fremmedelement i øl, men det er trods alt ikke hver dag, man falder over det i ingredienslisterne.

Duften er velafbalanceret - jeg kan ikke identificere byggen selv, som potentielt kunne give lidt græssmag (for de uindviede: korn er i virkeligheden græs...). Men man fornemmer godt, at det er en velmaltet øl. I duften er det dog sødmen fra lakridsen, der dominerer.

Smagen er mere i retning af et maltbolche tilsat lakrids. Det smager faktisk godt. Der er en rundhed fra malten og det søde i lakridsen, men det er ikke en kedelig lakrids, de har brugt; der er en udmærket bitterhed til at balancere det søde. Så selvom den er sød og lidt fed i smagen, er den samtidig også frisk. Især hvis den serveres kold. Det gør den nok som oftest til julebordet - i hvert fald de første par stykker, og derefter kan det som regel være ligemeget.

Øllen holder beskedne 5,6 % vol., hvilket nok er meget godt, da det er en meget hyppig gæst til juleselskabeligheder blandt selv ganske unge mennesker. Og meget ballade kommer der jo gerne ud af det - især hvis øllen har været for stærk...

Tuborg: Julebryg: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det er en velkomponeret (og velafprøvet) øl, der passer til stort set alt, man kan sætte på julebordet. En rigtig all rounder, der jo også har ramt rimeligt meget plet her til lands.

torsdag den 8. november 2012

Indslev Bryggeri: Jule Hvede

Man kan spørge sig selv, hvilken besynderlig variant af flagelanteri det er, når jeg - der ofte nok deklamerer min modvilje imod hvedeøl - gang på gang skal smage bryg fremstillet på den til brødfremstilling langt mere velegnede kornsort - altså hvis du spørger mig... Men forklaringen er ligetil: det udmærkede lille bryggeri Indslev formår - på trods af den for mig så vanskelige ingrediens - ind imellem at producere ikke bare rimelige men decideret velsmagende øl.

OK - jeg har ikke været overstrømmende i alle mine anmeldelser, men deres stædige insisteren på, at man kan lave snart sagt alle typer øl - blot med hvede i stedet for byg - er forfriskende provokerende; en handske, jeg ikke kan lade være med at tage op...

I forlængelse af gårsdagens Rød Jul fra Svaneke er det så helt rimeligt og fornuftigt at afprøve Indslevs Jule Hvede (som i henhold til dansk retskrivning retteligt skal skrives Julehvede, men lad nu det ligge...). De beskriver nemlig øllen som rødlig som mørkt rav. Men så tror jeg også, vi er ved at have udtømt lighederne. Dette er en velmaltet øl (fem typer malt af hvede og byg) modsat Svanekes velhumlede. I Indslevs er der fokus på de varme krydderier fra julehylden: nelliker og kanel. Ganske underfundigt skriver de, at øllen smager som julen dufter. Jeg tror, alle har klare omend nok lidt forskellige billeder i hovedet på baggrund af den melding.

Så meget for teorierne - som udpræget praktisk anlagt siger jeg: til sagen!

Der skal nu mere end almindelig fantasi til at se røde toner i øllet. Farven er som en classic, dog med et let slør, der stammer fra, at øllen er ufiltreret. Skummet er lyst beige, og forsvinder hurtigt. I starten var der ikke meget duft; en varm duft af forventningens glæde. Lidt hvede. Ikke meget andet.

Efter et stykke tid blev det en mere stram oplevelse at stikke næsen i glasset. Jeg tror, det var de 6,5 % vol., der kom op og sagde goddag... Efter at skummet var faldet til ro, var vi tilbage ved den lette duft af franskbrød - den lyse del, vi plejede at hive ud til fordel for flødeboller... Og så lidt velkomment citrus.

Smagen er decideret lækker. Sød, men lækker. Rund som en julekage, krydret som en ... nå ja, julekage. Men væsentligt lettere... Der er kanel i smagen - så afgjort. Ikke overdøvende eller ubehageligt, men tydeligt. Nelikker måske også, ja. Men jeg tænker meget mere på klejner, brunkager, mandariner, konfekt med marcipan og nougat, valnødder, ja alt det lækre, der er på 'snackbordet' til jul. Det er ikke en 'madøl', men en udpræget 'kageøl'. Når damerne har fået kaffe nok efter frokosten, og alle trænger til en 'spids'. Server dette i stedet for sød alkohol.

De skriver på flasken, at den passer perfekt til den danske julefrokost. Det er jeg meget uenig i. Den vil dø på stedet, hvis den blev ramt af sild, sylte, rullepølse og medister med rødkål. Den vil stå sig rigtigt flot som et sjovt alternativ til de mørkere øltyper til en ris a la mande, men problemet her er, at når vi først frem til det punkt, er smagsløgene så bedøvede, at den ikke kommer til sin ret.

Indslev Bryggeri: Jule Hvede: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Der er trods alt kælet for lidt for duften til at opnå makspoint. Men godt gået - af en hvedeøl!

onsdag den 7. november 2012

Bryghuset Svaneke: Rød Jul

Nogle gange er navne på øl fantasifulde ("In Your Pale Face IPA", f.eks.), nogle gange mest mærkelige ("Kakerlakpuler" kunne være et eksempel) - og andre gange decideret tvetydige. Sidstnævnte kategori må navnet på dagens øl høre under: "Rød Jul". Alle ovennævnte øl er i øvrigt brygget af Svaneke...

Da jeg først så øllen, må jeg indrømme, jeg tænkte på, om de nu er blevet kommunister derovre på øen! Men det er nok ikke umiddelbart årsagen til navnet... Så tænkte jeg på rød jul som kontrast til hvid jul - noget med ... øh, blod? Næppe. Hvis ikke som kontrast, så som komplementær størrelse: hvid og rød sammen i skøn forening; flettede julehjerter, Dannebrogsflag osv.? Det passer bedre, men den hedder jo ikke rød-hvid jul. Blot Rød Jul...

Nå, ok, af etiketten fremgår, at øllen er rød. Rød som Rudolfs tud. Det kunne naturligvis også være forklaringen. Af øvrige informationer fra bagsiden, kan bl.a. nævnes "...en behagelig grundsødme fra ikke at være helt nedgæret." Det må betyde, at der er noget restsukker i. Og videre "... bl.a. passionsfrugt og urter venter ...". Ja, det lyder jo... øh, interessant.

Nå, lad os se på sagerne. Der er tale om en undergæret stærkøl (5,7 % vol.), og skummet er da også ganske flygtigt, omend det bobler flot i glasset. Skummet er beige, mens selve øllen er ravgul - og ganske rigtigt med en tone af rød.

Duften er let men frisk. Frugtig, ja - måske ligefrem passion (og "passion" er jo noget meget juleagtigt!). Toner af urter - ikke de fede, men nogle lettere som salvie, citronmelisse og den slags. Smagen er også let - i hvert fald i starten. Så kommer der en kant, som rammer siden af tungen før sødmen sætter ind. Det sødlige er mest i eftersmagen, mens kanten utvivlsomt kommer fra bitterheden i humlen, der efter sigende skulle være tilsat med rund hånd (Hallertauer - tysk pilsnerhumle, og Columbus - oftest associeret med Pale Ales).

Der er tale om en uskadelig men desværre også lidt uinteressant øl, selvom vi er i kategorien velhumlet. God til at nyde som aperitif inden frokosten - helt oplagt. Havde det været en sommerøl, ville jeg have karakteriseret den som en terrasseøl. Men det er nok ikke ligefrem meningen. Skal man sammenligne den med andre typer er det helt klart relevant at nævne Red Ales, f.eks. irske, som også er både milde og søde. Og røde.

Bryghuset Svaneke: Rød Jul: 7/10 på Qvistgaards ØLometer.


lørdag den 3. november 2012

Nibe Bryghus: Lanternen Belgisk Dubbel Julebryg

Lanternen er en rigtig blandingsøl. Den er lavet på belgisk gær, men med amerikansk og engelsk humle. Det er en belgisk inspireret dubbel (altså ikke en trippel), men alligevel 'brandes' den som en juleøl.

De skriver på etiketten, at den er kastanjebrun, og det er i sandhed rigtigt - og cirka lige så gennemsigtig som en kastanje. Skummet fortager jeg hurtigt, men er ellers pænt beige.

I duften er der noget blomstret - eller også er det bare mine bange anelser, når det nu er en belgier? Det kan naturligvis også være humle... Der er også en lille snært af gær, som kan stamme fra de gærrester, der sikkert er det, der gør øllen uklar.

Smagen er meget blød. Den er blottet for bitterhed. På trods af en alkoholstyrke på 6,5 % vol., er den helt ude af stand til at frembringe så meget som snerten af sprit. Derimod er smagen udpræget rund, kageagtig, en chokolademuffin med ikke helt nok chokolade... Misforstå mig ikke, den smager ikke af dej eller ufærdig, den smager bare af kage - og ikke så meget andet. Det er en rar kage. En mild kage med rundhåndet brug af sukker i dejen.

Men man sidder lidt og savner noget krymmel eller flødeskum. Et eller andet, der kan gøre den interessant.

Nibe Bryghus: Lanternen Belgisk Dubbel Julebryg: 6/10 på Qvistgaards ØLometer

Dobbeltanmeldelse: Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler og Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler

Den er go' nok. Jeg skal anmelde den samme øl to gange. Dvs. på overfladen det den samme øl, der er i de to flasker. De er fra samme fantombryggeri: Pladderballe Bryghus. De hedder begge Kakerlakpuler. De er begge stouts. Og etiketterne er stort set ens - med et par væsentlige undtagelser, jeg vil komme tilbage til nedenfor.

Jeg har skrevet om det før, men nævner det lige igen her: da Pladderballe Bryghus startede sin produktion, var det i form af øl, brygget af Slotsbryggeriet Føniks, som hed 'slotsbryggeri', fordi de indtil meget kort tid før havde været bosiddende på Gavnø Slot - eller rettere: i et par af staldbygningerne, som siden er overtaget af Gavnø's eget bryggeri.

Opgaven var imidlertid for stor for Føniks - bl.a. fordi det var tanken, at øllen skulle distribueres landsdækkende gennem Coop-butikkerne, og det kræver et vist volumen at kunne det. Føniks knækkede nakken. Et paradoks, der dog ikke er ukendt i iværksætterverdenen: at blive kvalt i sin egen succes...

Nå, men de gode folk i Pladderballe lod sig ikke sådan slå ud, og har siden entreret med Svaneke Bryghus, hvis øl som bekendt, hvis man er fast læser af denne blog, overordentligt tit falder i forfatterens smag. Dét er den ene forskel, der er på etiketterne - bryggeriets navn.

Den anden forskel er lidt overraskende: Føniks bryggede Kakerlakpuleren til en alkoholstyrke på 6,8 % vol., mens Svaneke har skruet ned til 'blot' 5,5 % vol. Hvad det betyder i praksis vil formentlig afsløre sig om lidt, når der skal smages, men én ting er i hvert fald sikker: med en lavere alkoholstyrke kommer stouten tættere på det oprindelige forlæg: de engelske og irske stouts, der ikke er specielt stærke.

En anden ting er dog, at så bliver øllen ikke i samme grad 'båret frem' af en alkoholskarphed, der ind imellem kan være en nødvendig modvægt til den fedme, de mørke øl kan præsentere.

Det er klart, at de to bryg ikke er udkommet samtidig. Således er der 3/4 års forskel på, hvor længe, de endnu kan 'holde sig' i henhold til etiketten. Men da ingen af dem har overskredet sidste salgsdato, og da stout ikke plejer at være særligt letpåvirkelig hvad lagringstid angår, vil jeg anse en sammenligning for fair.

Som det fremgår er etiketterne ganske ens...

For nu ikke at lade min begejstring for Svaneke smitte af på bedømmelsen, har jeg skænket dem på en sådan måde, at jeg faktisk ikke ved, hvilket bryggeris øl, jeg smager hvornår. Jeg har dog en metode til at finde ud af det, som jeg vil anvende til sidst.

De to øl er meget ens i glasset: uigennemsigtigt mørkebrune. De har begge mørk beige skum. 1 har dog lidt lysere skum end 2. Samtidig er 2's bobler lidt mindre og mere 'rigtigt' stoutagtige. Forskellen er ikke stor, men boblerne hos 1 er en smule mere flygtige.

Duften hos 1 er svag, grænsende til det fraværende. Der er en svag note af noget brød og nogle krydderurter, men det er så svagt, at de ikke kan identificeres nærmere. Derimod er der spark og riv i 2's duft. Der er dej, læder, træ, lidt metallisk sprittethed, der dog fortager sig noget, efterhånden som øllen får dampet af. Efter noget tid kommer der en varm fornemmelse - mere end en egentlig duft - i glasset med øl nr. 1.

1'eren perler let på læberne, når man drikker den. Den gør en god figur i entréen med lidt bitterhed/syrlighed. Men der er faktisk ikke meget smag. Efter lidt tid kommer der en eftersmag, som indeholder den ristede malt - brødskorpe, forkullet træ fra lejrbålet, en snært af garvet læder.

Øl nr. 2 losser til smagsløgene i en helt anden udstrækning. Der er masser af brød - ikke så meget dej her som i duften. Men nu er den metalliske note mere fremtrædende. Der er også en langt større skarphed, som jo - såfremt øl nr. 2 er den stærkere version fra Føniks - kan skyldes den højere alkoholstyrke.

Med tiden får 1 lidt mere karakter, men smagt lige efter en mundfuld af 2'eren virker 1'eren decideret vandet. Til gengæld har 2'eren det, som jeg ikke kan lide ved mange danske mikrobryggeres forsøg på at lave stout: den er så fed i mundfornemmelsen, at man faktisk får kvalme.

Konklusionen er, at jeg bedre kan lide 1'eren, men det er kun fordi, 2'eren er fæl... Og 1'eren smager af så lidt, at den ingen skade gør...

Tid til afsløringen: Øl nr. 1: Svaneke Bryghus, øl nr. 2: Slotsbryggeriet Føniks.

Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler (Slotsbryggeriet Føniks): 4/10 på Qvistgaards ØLometer
Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler (Svaneke Bryghus): 6/10 på Qvistgaards ØLometer

Jeg ved ikke, om opskriften grundlæggende er forkert. De to eksempler er rimeligt forskellige taget i betragtning, der er tale om samme øl. Men ingen af dem er som det fremgår vellykkede. Føniks' smager decideret grimt. Det gør Svanekes dog i det mindste ikke. Og ja, jeg har givet Føniks-modellen mindre end 5. Det betyder, at den skal hilse på køkkenvasken. Den skal ikke drikkes... Dét er alligevel ikke sket før i denne spaltes levetid!

PS: Jeg ved godt, jeg i anmeldelsen af Black Rooster har skrevet, at Kakerlakpuleren fra Føniks er 'dejlig'. Jeg husker den dog ikke som anderledes dengang, end den, jeg har smagt nu. Det kan være, mine præferencer har ændret sig. Men det gjorde de i så fald for flere måneder siden, for jeg har smagt den siden og ikke været glad for den... Det var nok min begestring for Black Roosteren, der løb af med mig dengang...

torsdag den 1. november 2012

Thisted Bryghus: Julefnug

Jeg fortsætter ufortrødent rejsen ind i juleøllens verden, og i dag er det i øvrigt også ØJ-dag: Ølentusiasternes J-dag - en dag, der hylder kvalitet frem for kvantitet - modsat den mere almindelige j-dag, der plejer at give en del træls færden i det indre af landets storbyer, på kollegier, i klubber osv. Jeg har prøvet det - og det lykkedes mig at få én juleøl den pågældende dag efter at have stået i 1½ times tid udenfor (!) et værtshus, der var tættere pakket end linie 5A en regnvejrsmorgen ved 7:30-tiden...

Og da jeg jo gerne hylder kvalitet, vil jeg fejre ØJ-dagen med et krus julegodtøl fra Thisted. Af etiketten kan man læse, at Julefnug er sammensat af malt og humle (Oh! Ah! Ih! ... Øh?) - og dertil nogle ikke nærmere specificerede 'utraditionelle bryggemetoder'. Hjemmesiden er kun en smule mere informativ: "... lidt alternative produktionsmetoder, der medfører lidt mere aromatiske og lidt længere smagsholdbart øl."

I øvrigt synes det at fremgå, at øllen faktisk hedder Thy Julefnug, og at etiketten er lavet helt om fra den prisvindende oprindelige udgave til en mere traditionel Thisted-etiket. Men det er nu ikke første gang, jeg har oplevet, at en Thistedøl optræder under anden etiket hos mine øl-pushere, end hvad der fremgår af hjemmesiden... Der er helt sikkert en god forklaring!

Formålet med Julefnug skulle øjensynligt være at skabe et alternativ til den stærkere og lysere traditionelle juleøl. Jeg har vist nok skældt lidt ud over de alt for stærke sæsonøl, bryggerierne har en tendens til at producere - jeg tror, det var omkring påsketid - så derfor er en mildere (blot 5,8 % vol.), mørkere og "mere aromatisk" øl bestemt et meget velkomment alternativ!

Lad mig sige det på den måde: hvis deres normale julebryg er lysere, er det vand. Julefnug er kun ganske lidt mørkere end almindelig pilsner, hvis overhovedet. Skummet er hvidt, og selvom der måske ikke er tale om en ale, står det ret flot.

Duften er rar. Først tænkte jeg 'rugbrød', men der er altså ikke rugmalt i. Da jeg stak hovedet ned i glasset igen, var det gummihansker, der ramte mig - altså ikke bogstaveligt; kun som duft. Jeg tror, brødduften er forbundet med noget humle, selvom det vist ikke er så typisk.

Øllen giver en dejlig varm fornemmelse i munden. Den smager ikke af så meget, men har en udmærket rund bitterhed med lidt rugbrødskrumme i smagen. Måske er det fordi, jeg lige har spist en rugbrødsmad? En iltning i munden åbner for lidt flere malttoner, men det er stadig mest eftersmagen, der gør sig bemærket. Den er rar; som om, man lige har spist et stykke med sylte og stærk sennep, og dertil har fået en god julepilsner. Med andre ord: Julefnug gør ikke meget væsen af sig med duft eller smag, men placerer sig fint direkte ind som en erindring om en juleøl... Hmmm...

Efter lidt tid bliver smagen tydeligere. Men der er mest tale om brød. Lidt fornemmelse af garvet læder. Måske lidt moden frugt. Men ikke meget.

Thisted Bryghus: Thy Julefnug: 8/10. Den smager fint, men bidrager ikke med ret meget andet end en eftersmag, der nærmest er stærkere end den egentlige smag.